Om os

 

Metalvarefabrikken Struer har siden midten af tredserne leveret emner i aluminium, jern, rustfrit stål m.v. til større og mindre virksomheder overalt i Danmark.
Den 1. juli, 2001 overtog Flemming Voldum Metalvarefabrikken. Flemming kendte fabrikken særdeles godt, da han havde været ansat på virksomheden siden oktober 1971.

Vi har gennem tiden leveret mange forskellige produkter som kabinetter, skabe, bokse, forplader, skinner, hylder, reoler etc. til en bred vifte af kunder indenfor elektronik- møbel-, apparatindustrien.
Erfaring kombineret med dygtige medarbejdere, en alsidig maskinpark og en effektiv produktionsstyring kommer vores kunder til gode på flere felter:

Gennem specialudviklede programmer til produktionsstyring sikres en effektiv udnyttelse af materiale og tid. Forskellige emner til samme eller flere kunder kan således samles i én arbejdsgang, så de enkelte plader udnyttes optimalt.

Ud fra kundens tegning eller data kan vi hurtigt give et prisoverslag.

Vi er vant til at tænke i løsninger og ikke bare emner. Vi indgår gerne i idéudvikling eller med emnespecifikationer og valg af materiale.

Vi er vant til komplicerede opgaver
Vi har mange års erfaring med at producere metalemner til kunder inden for en lang række brancher. Det giver sikkerhed for, at vi rammer rigtigt, uanset om udgangspunktet er en skitse eller en færdig fil. Det gælder også selvom løsningen ikke ligger lige for, og selvom der skal foretages ændringer af serier eller emner undervejs. Vi har stor rutine i nicheproduktion, der kræver indlevelse og forståelse, og vi styrer produktionen hele vejen igennem via MPS.

Hurtig levering
Fra den første kontakt, til emnerne bliver leveret, kan du få oplyst, hvordan det går med produktionen, og vi bruger af princip så kort tid som muligt på opgaven. Derfor kan du være sikker på, at en aftalt leveringsdato bliver overholdt, og at du får produktet leveret det rigtige sted.

Nærhed betyder kvalitet
Vi fremstiller alle vores produkter i Danmark. Derved er der størst mulig sikkerhed for at dine emner bliver leveret til tiden og at de lever op til de aftalte kvalitetskrav. Et emne leveret fra Metalvarefabrikken Struer er din garanti for ikke at rende ind i de uforudsete problemer og omkostninger som tit følger med at få produceret i udlandet.

Eksempel på udført opgave

Produkt:

Hylde bukket i søvandsbestandig aluminium. (se billede)

Opgave:


Oprindelig vejede denne hylde 4 kg. Kunden ønskede et lettere materiale, der skulle kunne bære samme vægt.

Løsning:

Vi fremstillede et emne med 2 lodrette buk, der støtter. Herved kunne vægten reduceres med 3 kg. i forhold til den oprindelige hylde.

 


 Flemming Voldum,
indehaver af Metalvarefabrikken, Struer A/S






Flemming på værkstedet






Klik på billedet for at forstørre
Hylde bukket i søvandsbestandig aluminium